V/ Arkitekt MAA Anders Barslund
Forside
Om at bygge Skitser Nyhedsbrev

APRIL 2014 - Køberrådgivning

 

I et par af mine tidligere nyhedsbreve har jeg beskrevet en del om farver. Det opdagede BoBedre for noget tid siden. De var meget begejstrede, det er første gang nogensinde de har bragt så konkrete råd om farver og indretning.

 

Så fang det nyeste BoBedre, deres maj-guld-nummer og se hvordan jeg selv har brugt farver i mit eget hjem. Det er en rigtig fin rapportage med nogle utroligt flotte billeder.

 

Foråret er over os, og traditionelt den tid hvor de fleste af os kigger sig om efter et nyt hjem.

 

Når man skal købe en bolig

At købe en ny bolig er en af de største beslutninger, man står overfor. Og en hvor man sjældent er helt klædt på til alle de tekniske spørgsmål det kaster af sig. Fra mægleren, fra banken og fra håndværkerne. Det kan være svært at gennemskue om netop det hus man har udset sig kan rumme hele familiens behov - og drømme.

 

Jeg har efterhånden haft en del sager, hvor drømmehuset under den pæne overflade viste sig at gemme på problematiske fejl og mangler. Fejl som selv tilstandsrapporten havde overset. De laver nemlig kun “ikke skadende inspektion” - hvilket rent faktisk betyder at de bare kigger på overfladen. Og det er sjældent her at problemerne gemmer sig. Og så kan drømmen hurtigt blive et mareridt.

 

Det er derfor min erfaring, at man som køber ofte står stærkere, når man har sine egen rådgivere med. Hvilket ikke behøver været dyrt. Slet ikke set imod at købe “katten i sækken”. Sælger har som regel en ejendomsmægler til at sikre, at handlen lykkedes med det bedst mulige resultat. Som køber står man mere alene.

 

Se de reelle muligheder

Som bygningssagkyndig arkitekt har jeg rigtig god erfaring med, at være med fra hvor drømmen starter. Det hjælper at se de reelle muligheder i huset og ikke lade sig forblænde af urealistiske drømme og til at give input til forskønnende muligheder og rumlighedsløsninger. Desuden giver jeg altid min vurdering af husets almene sundhedstilstand. Ikke udfra et ønske om at få huset solgt, men med tanke for det projekt der skal styres igennem. Både arkitektonisk og økonomisk. Det kan også være med til at give et mere realistisk udgangspunkt for mødet med realkreditinstituttet - og dermed også have betydning for lånerammen.

Kort sagt: Køberrådgivning.

 

På den måde slipper du for først at finde ud af, at væggen mellem køkken og stue er bærende, så drømmen om det åbne køkken-alrum først smuldrer, når skødet er underskrevet. Om der er lagt de nødvendige omfangsdræn, eller om kælderen er for fugtig til ønsket om et gæsteværelse.

 

Forhøj værdien

Når jeg tager med købere ud for at se et potentielt drømmehus, taler vi ikke udelukkende om nedlagte vægge, flyttede trapper og muligheden for at bygge til. Vi taler i lige så høj grad om elsynsrapporten, husets tekniske tilstand og ikke mindst om, hvorvidt den måde, huset kan bebos på, også lever op til ønsker, behov - og økonomi.

 

Vi taler også om de bedste måder at forhøje husets værdi. For når vurderingsmanden kommer efter en ombygning, er hans opgave jo at sikre, at resultatet matcher belåningen. Derfor er jeg ofte med, når resultatet præsenteres. Min interesse er at sikre han ser og forstår de valg, der er truffet, og at alle detaljer bliver bemærket. For de fleste af mine projekter, er den endelige vurdering på lykkelig vis endt højere end udgangspunktet, fordi vurderingen af ombygningen kan være mere retvisende, når fagfolk taler sammen.

 

Det bliver nemmere i banken

Den yderligere gevinst er, at jeg fra starten har en god idé om, hvad der betaler sig at lave - og hvad der ikke gør. Her bliver mange overraskede over at finde ud af, at de 300.000, de er villige til at investere i et lækkert køkken, ikke nødvendigvis kan lægges direkte til salgsprisen og dermed belåningen. Jeg vurderer, hvorvidt det kan betale sig at foretage de ønskede ændringer – og om den arkitektoniske gevinst er stor nok.

 

Turen i banken bliver også meget nemmere, når man har en grundlæggende viden om den værdi ombygningen vil have. De fleste banker ser positivt på et konkret skitseprojekt, måske endda med en synliggjort byggeøkonomi. Det er meget nemmere for dem at vurdere, end luftige drømme.

 

Jeg har haft kunder, der har haft mig med ud og se på flere forskellige huse, inden den endelige underskrift blev sat, fordi de ville være helt sikre på, at drøm og virkelighed kunne mødes inde bag de fire murstensvægge. Det er en rigtig god investering, for hvis ikke drømmen er realistisk, så kan det hurtigt blive et dyrt projekt.

 

Gratis "hus-visit"

Så står du lige nu og overvejer huskøb - eller kender du nogen der gør, så vil jeg som noget nyt, prøve at udlodde et “husvisit” ganske gratis til de første 5 der byder ind. Kvit og frit tager jeg med med ud og kigger på op til 3 huse - og det er først hvis der skal undersøgelse nærmere eller sættes streger på papir, at min tid koster.

 

Er du blevet nysgerrig på, hvordan jeg egentlig vurderer de huse, jeg tager med ud og ser på, så læs med i næste nyhedsbrev.

 

 

 

FEBRUAR 2014 - Farver

 

Gyldent græs, knasende brune blade, stålgrå himmel – vinterens farvepalet er sin helt egen.

Og hvorfor ikke lade naturens farvevæld inspirere til også at få nogle farver inden døre.

 

Farver gennem tiderne

Ser man på den historiske brug af farver, skete der virkelig noget i starten af 1900-tallet. I modernismens spæde start bliver det for alvor muligt at bruge farver i hjemmet, og fra den tid kender vi blandt andet Madam Blå, der dominerede køkkener over hele landet. Ikke kun som kaffekande, men som køkkentøj i det hele taget.

Også datidens arkitekter var farvemæssigt modige, når de indrettede huse. Den legendariske arkitekt Finn Juhl malede lofterne i sit hus i forskellige farver, og Arne Jacobsen satte gerne et rødt loft sammen med et gult gulv og en turkis væg. Der var virkelig smæk for skillingen!

Men i takt med, at maling bliver nemmere at producere og især hvid uden bly begynder at vinde frem, bliver farverne skubbet ud igen til fordel for en palet, hvor hvide og grå nuancer dominerer.

Så kom 70’erne. Nu skulle vi have træ og hessian på væggene, spraglet tapet og fuld knald på farverne igen. Brun, grøn og orange er ikke ualmindelige valg, og den tendens fortsætter et stykke ind i 1980’erne, indtil forkærligheden for de store, hvide flader atter vender tilbage.

 

Farver har en funktion

Forkærligheden for de absolutte hvide flader dominerer fortsat hos mange, og det er efter min mening lidt ærgerligt. Ved at arbejde med farver kan man sætte stemninger og skabe liv og bevægelse i et rum. En farve kan også være med til at understrege et rums funktion. Som modernismens kongstanke om, at gangarealer skulle være transportrum, så de blev indrettede små, lavloftede og mørke, så de ikke indbød til, at man tog ophold der, men blot blev kanaliseret fra A til B.

 

Om at bruge farver

Der er mange måder at arbejde med farver i hjemmet på. Virker hele rum for voldsomt, er der også trapper, døre, vinduer og fodpaneler og andet træværk at lege med. Det kan også være en flade, en væg eller et gulv, der får lov at skille sig ud.

I mit eget hjem har jeg i høj grad arbejdet med farverne ud fra en række væsentlige arkitektoniske principper. Jeg har set meget på det lys, der kommer ind gennem vinduerne. Er det himmellys, har det et blåt skær, mens sollys har et orange skær.

Himmellys kommer fra nord, mens sollys kommer fra syd. Det betyder, at maler man et nordvendt værelse blåt, bliver det forstærket af skæret i lyset udefra og kan dermed komme til at virke meget koldt. Bliver det samme rum malet gult, kan det komme til at fremstå grønligt.

Til gengæld er der så godt som frit spillerum i sydvendte værelser, for alle farver kan leve og trives i det varme, orange skær.

 

Find farven udenfor

Er det svært at vælge en god farve, så kig ud af vinduet: Hvilke farver findes udenfor?

Det princip har jeg blandt andet brugt i vores soveværelse, hvor vinduet vender ud mod haven. Derfor er væggen mod haven malet i en grøn nuance, så den er med til at opløse grænsen mellem ude og inde.

I vores stue er det nordvendte vindue omkranset af en bragende orange væg – malet i en farve med det meget sigende navn ”Charlotte’s Locks” fra et af mine favoritmærker indenfor maling, Farrow & Ball, som matcher tegltagene på andelsboligerne på den anden side af vejen.

En anden måde at sætte fokus på udsigten er ved at vælge sorte eller mørke vinduesrammer. Det er et spørgsmål om ren fysik, for hvid reflekterer mere lys end sort, og derfor vil vi registrere hvide vinduesrammer tydeligere. Hvis rammerne i stedet er sorte, er det lyset udenfor, som fanger opmærksomheden, og grænsen mellem ude og inde bliver i højere grad opløst.

 

Farveskalaer

For vil man være helt sikker på, at en farve ender som forventet, er det vigtigt at kunne angive den korrekt. De fleste, der har været i en malerforretning eller samarbejdet med en maler, har nok fundet ud af, at selv hvid ikke er et entydigt koncept. Der er stor forskel på en RAL9010, der er en helt hvid, og så en knækket hvid. Derfor kan du ikke bare sige hvid til en maler.

 

Vi maler med tyske og svenske farver

Netop RAL-indekset går man sjældent galt med. Det er et tysk standardfarvesystem med 210 farver. RAL er en forkortelse for ”'Reichsausschuß für Lieferbedingungen” – en tysk kvalitetssikringsinstitution grundlagt i slutningen af 1920’erne, som havde til formål at forenkle og standardisere farveområdet. RAL-farver er meget udbredte, og derfor vil stort set alle professionelle kunne arbejde ud fra RAL-farvekoder.

Et andet udbredt farvesystem er NCS, som står for Natural Color System. Systemet er blevet til med udgangspunkt i tusindvis af eksperimenter med menneskers farveoplevelser og farvekombinationer af cirka 1500 farver. Den svenske forsker Tryggve Johannson begyndte at udvikle systemet i 1930’erne, men først i 1964 tog udviklingen for alvor fart, og i 1979 blev systemet standard i Sverige.

NCS bygger på den måde, som vi mennesker opfatter og beskriver farver, og er opbygget omkring de seks rene farver: Sort, hvid, rød, gul, grøn og blå.

 

Britiske farver udenfor skalaen

Men selvom udvalget på de to skalaer er stort, er det alligevel ikke altid, man finder præcis den farve, man drømmer om. Personligt ender jeg ofte med at finde farvekortet fra britiske Farrow & Ball frem, når jeg mangler farver, der er noget ud over det sædvanlige. Farverne har en særlig pigmentering, og der er en fantastisk samhørighed mellem farverne på deres kort, som gør, at jeg næsten altid kan finde i hvert fald to, der vil fungere sammen.

I mit eget hjem har jeg blandt andet brugt en blussende orange (Charlotte’s Locks), en dyb mørkeblå (Hague Blue) og en smuk, dæmpet grøn.

 

Velfungerende farvegrupper

Mangler du modet til at male en væg eller et rum, kan du i stedet arbejde med farvegrupper. Jeg er stadig dybt fascineret over indretningen på Henne Kirkeby Kro, hvor man arbejder med forskellige nuancer inden for samme farvegruppe, så gulvet passer til sengetøjet, som passer til møblerne – uden at noget af det har samme farve.

Eller kroens træværk, hvor de sorte døre har et lilla skær, der går igen i gulvets antracitgrå farve. Det var vildt fedt at se for en farvenørd som mig!

 

Book en farvekonsultation

Har du lyst til at sætte lidt mere farve på hjemmet, så få udarbejdet en farveplan. Jeg kommer ud til et møde, hvor vi tager en grundig snak om dit hjem og hvilke farver, der vil kunne fungere.

Jeg ser på boligen, dens forskellige rum, deres brug og ikke mindst de mennesker, der lever i dem.

Ud fra det udarbejder jeg en farveplan – en plantegning over boligen med mine forslag til farver i de enkelte rum eller vægge samt farvepapirer på de forskellige farver. Det er en omfattende konsultation med gennemgang af hele boligen.

 

 

 

 

SEPTEMBER 2013 - Køkkenet

 

Der er ikke rigtig nogen vej udenom. Sensommeren er over os med køligt bid i luften og gyldne nuancer på træerne. Så vi begynder så småt at trække inden døre og tilbringer blandt andet mere tid i køkkenet. Det gør jeg også. Lige nu er jeg i gang med fire forskellige køkkener, og hvert projekt er en spændende udfordring.

 

Køkkenlivet er centralt

For når jeg indretter et køkken, er det ikke alene et spørgsmål om, hvor mange skabe og skuffer, der skal være plads til. Om det skal være standardelementer eller gennemført snedkerhåndværk. Eller om fronternes farve og køkkenvaskens placering.

For køkkenet skal være en ramme om hverdagslivet. Derfor sætter jeg mig grundigt ind i, hvem der bruger køkkenet – og hvad det er for et liv, der bliver levet her. Hvorvidt køkkenet kun er til madlavning, eller om der også bliver lavet lektier, hygget med gæster og slappet af her.

 

Fokus på arbejdsstationer

Nogle gange er det kun få ændringer, der skal til, for at køkkenet fungerer optimalt: Køleskabets placering, sammenhængen mellem arbejdsstationer og hensigtsmæssigt indrettede skabe og skuffer.

Arbejdsstationer fylder rigtig meget for mig, for køkkenet skal ikke kun være lækkert; det skal også give mening, når man færdes i det. Så müsli og morgenmadsskål ikke befinder sig i hver sin ende af rummet. Og man ikke skal rende gennem køkkenet med klæbrige dejhænder og mel ud over det hele, men har alt bagegrej samlet på ét sted.

 

Alle har brug for et personligt køkken

Man behøver altså ikke være den store kernefamilie på fem for at have glæde at et fedt og funktionelt køkken. Jeg tegner lige så gerne det spændende køkken til gourmet, take out eller de nemme måltider, for uanset hvem man er, er køkkenet oftest det naturlige midtpunkt i hjemmet.

Et køkkenprojekt behøver heller ikke starte helt fra bunden. I dag er mange køkkenskabe ens, og det gør i bund og grund ikke den store forskel, om selve korpus er fra Ikea eller HTH.

Hvis de eksisterende elementer kan holde til det, kan man komme langt med en omfigurering, nye fronter, skabe der ændres til skuffer og en anden bordplade. En stømlining er ikke nødvendigvis en stor operation.

 

Skræddersyet snedkerluksus

Der er naturligvis også mulighed for at gå i den helt modsatte retning og vælge et snedkerbygget køkken, der er fuldstændig skræddersyet til hjemmet. Sådan et har min gode samarbejdspartner, Peter Klint, bygget til min families hus, og jeg bliver nok aldrig træt af at nyde de små, gennemførte detaljer som skuffernes samlinger og skabenes indre.

Med et snedkerkøkken bliver det også muligt at etablere en dedikeret maskinstation, hvor juicepresser, espressomaskine, brødrister og al den anden elektronik, som har en tendens til at rode de ledige køkkenflader til, bliver gemt ad vejen i et dobbeltskab, der indrettes lækkert med lys og de nødvendige stikkontakter. Når maskinerne ikke er i brug, lukkes lågerne, og orden er genoprettet.

 

To køkkener frem for et

Ser man på de seneste 100 år, har køkkenet virkelig ændret rolle. Mand og børn er kommet ind i køkkenet. Gæsterne finder også vej, når den sidste hånd lægges på måltidet over det første glas rødvin. Så der er opstået et helt andet behov for plads i køkkenet – samtidig med, at mange begynder at drømme om at holde køkken og spisestue adskilt igen, så der kan lukkes af for køkkenrodet efter behov, når maden står på bordet.

Sammen med føromtalte Peter Klint arbejder jeg med en tanke om to køkkener frem for et: Et lille arbejdskøkken med plads til komfur, opvaskemaskine og alle de grove opgaver. Og så et serveringskøkken, hvor man blander salaten, stiller tallerkner frem og mødes over et glas vin.

En tanke, der fascinerer mig, og som vi uden tvivl vil arbejde videre med.

 

Modernisme og tykke bordplader

Stilmæssigt peger trenden for tiden i retning af den tidlige modernisme. Det er slagterhusfliser, mørke træsorter, hvid marmor og et strejf af guld, der dominerer. Og så er de tykke bordplader på vej ind igen. Vi snakker altså rigtigt tykke – gerne op til 10 cm.

Det skyldes blandt andet, at mange boliger fra den tidlige modernisme i begyndelsen af 1920’erne oplever et generationsskifte for tiden, hvor en ny generation flytter ind med andre behov end dem, huset umiddelbart kan opfylde, men også med et ønske om at bevare husets oprindelige stil og sjæl.

Samtidig er der en strømning i den danske arkitektur, hvor blikket er rettet mod arkitekter fra samme tidsalder som særligt Finn Juhl og Arne Jacobsen og deres stil og farvevalg.

 

Henviser gerne til håndværkere

Uanset om huset er fra 1920 eller 1980, er jeg altid åben for at tage en snak omkring, hvordan køkkenet kan optimeres efter din families behov. Uanset om drømmen blot er en strømlining eller den helt store opbygning.

 

Har du allerede idéerne, men leder du efter de håndværkere, der kan hjælpe dig videre, så kommer jeg

også gerne med input til, hvem der er dygtige på området. Jeg samarbejder med en bred vifte af håndværkere på mange projekter og ved, hvem der er værd at anbefale videre.

 

 

 

 

 

 

AUGUST 2013 - Kunst og arkitektur

 

Når kunst og arkitektur mødes i en samlet enhed

Jeg besøgte blandt andet det kendte kunstmuseum Fondation Maeght i Saint-Paul de Vence. Det er tegnet i modernismens glansperiode af Josep Lluís Sert, som blandt andet var gode venner med Picasso og Miró, og er bygget i en tid, hvor arkitektur og billedkunst gik hånd i hånd.

Dengang havde de to elementer et væsentligt større indbyrdes forhold, end hvad der som regel er tilfældet i dag. Det oplevede jeg blandt andet i museets skulpturhave, for når man ser den fra taget, kan man se, at hele haven faktisk er en Miró skitse.

Under sådan et besøg suger jeg inspiration til mig fra flere kanter. For i min verden kommer inspiration ikke udelukkende ved at læse fagskrifter og boligblade eller studere anden arkitektur. Jeg finder den også i samtidskunsten og især, når kunst og arkitektur kan mødes, som det ertilfældet på Fondation Maeght.

 

Fra skuffelse til begejstring

Men gode rammer gør det ikke alene – og omvendt kan knap så gennemførte omgivelser opvejes af de mennesker, som en bygning rummer. Det oplevede min familie og jeg, da vi ankom til hotellet La Lune de Mougins. For det første indtryk efterlod os ærligt talt uimponerede. Udefra virkede hotellet langt fra så fedt, som billederne på nettet havde givet udtryk for – indvendig gik det dog langt bedre.

Da vi havde været der noget tid, gik det op for mig, at oplevelsen af et sted ikke nødvendigvis – og kun – er betinget af det ydre. De indre forhold tæller også, som måden personalet opfører sig over for deres gæster, og her blev vi mødt af et lysende klart ønske om, at gæsterne skulle føle sig godt tilpas.

Det viste sig i øvrigt, at hotellets indehavere havde boet i Danmark i fem år, hvilket resulterede i en indretning, der stilmæssigt befandt sig i krydsfeltet mellem dansk badehotel og klassisk Provencestil – og bød på det bedste fra begge verdener.

Og i dag vil jeg ikke tøve med at anbefale hotellet.

 

I gang med spændende nye projekter

Nu, hvor sommerferien er forbi, glæder jeg mig til at skulle i gang med flere nye og spændende projekter. Blandt andet kan jeg se frem til nogle ture til Helgenæs på Djursland, hvor Barch står bag et helt nyt sommerhus, og i Hellerup venter et klassisk 1920’er rækkehus på at få en kærlig hånd. Huset er bevaringsværdigt i en grad, så det er en spændende opgave at finde balancegangen mellem at holde den klassiske stil og samtidig tilpasse moderne forhold og behov. Det er altid skideskægt og en god udfordring, som jeg holder meget af.

 

Jeg går også og overvejer, om den nedgravede traktorgarage, jeg har tegnet for en kunde på Djursland, skal have rødt gulv og antracitgrå vægge. En tanke, der er opstået, efter jeg oplevede kombinationen under et besøg på Arne Jacobsens tankstation på Kystvejen ved Skovshoved Havn, hvor der i dag blandt andet er iskiosk. En markant, men overraskende velfungerende kombination.

 

 

Abildgaardsvej 51, 2830 Virum/Sorgenfri, CVR: 29 73 32 36, send en mail til barch(at)barch.dk